Danish English Deutsch

Skal jeg springe ud af skabet?

Det må siges at være den individuelles beslutning.

Mange føler det kan give dem en gigantisk lettelse, mens andre føler det kan give dem en masse personlige problemer. Hvis man hører til sidstnævnte skammer man sig sandsynligvis over sin fetich, og er bange for at en offentliggørelse bare vil gøre det værre grundet mangel på accept.

En ting er at være 100% åben, hvilket godt kan være ret uoverskueligt, en anden ting er bare at fortælle det til et par stykker du holder af, som står dig nær, og som du stoler på vil være der for dig selv om de ved det.

Det bedste råd er at gøre, hvad du synes er bedst for din egen specifikke situation. Men vælg den første person med omhu! Det betyder rigtig meget at man får en positiv reaktion første gang man åbner op.